Kunstdebat er f.... vigtig!

Jeppe Knudsen Grinderslev fra Teater DanneBro kommenterer den aktuelle debat på portalen om anmeldelser og anmelderi:

Anmeldelser af anmeldelser og anmelderi... Av min arm, hvilken debat at følge som nyt teater, der spændt venter på anmeldelsen af sin første forestilling og derfor tjekker portalen dagligt. 

Kunstdebat er fucking vigtigt, men debatindlæggene her bugner jo med harmdirrende indlæg om noget så banalt som stjerner, når de fleste af os har svært ved klart at definere og formidle, hvad vores medie overhoved skal kunne i denne her labyrint som kaldes multimediesamfundet. Måske er det et udtryk for, at vi hver især står på vores egen lille isflage og forsvarer den med næb og kløer, mens Indlandsisen smelter? Jeg ved det ikke, men her kommer min mening om anmeldelser af anmeldelser og anmelderi.

Teateravisens forsøg med at sende fire anmeldere ind til samme forestilling viser, at de tager deres arbejde alvorligt som bindeled mellem teatre og formidlere. Dog mener jeg, at man burde have valgt andet end en ungdomsforestilling, da jeg oplever, at kritikken ofte går på om børnene er med eller ej.

Nogle kloge mænd og kvinder lavede engang en undersøgelse om, hvorvidt børns humor også var sjov for voksne. Det var den overraskende nok; "overhovedet ikke". Problemet med anmeldelser af børneteater er, at man som voksen og veluddannet fagmenneske vurderer kvalitet på helt andre parametrer end målgruppen, og her tror jeg, der er potentiale for store udsving i de enkelte anmeldelser; afhængig af hvor dygtig den enkelte anmelder er til at sætte sig i børnenes sted eller hvor relevant de mener, det er, at forestillingen også er god for voksne. 

Personligt ser jeg de fleste anmeldelser af anmeldelser som indirekte PR, hvor man bruger debatten til at skabe nysgerrighed om produktet, som den er genskab for. Og det virker jo, bare se 'Manifest 2083', den spiller for fulde huse, igen og igen og sikkert også igen, både pga. Reumert og fordi Pia Kjærsgaard netop har pustet til ilden og sammenlignet forestillingen med "lort på dåse", vel at mærke uden at have set den. 

Debat er en absolut legitim måde at lave PR, og selv har vi i Teater DanneBro bundet øl på heliumballoner og delt ud til hjemløse alkoholikere på Halmtorvet i forsøget på at skabe lidt røre omkring vores forestilling 'Freja - ét hundeliv', som i øvrigt stadig spiller ;) Det var en dundrende fiasko, men man må jo gøre forsøget.

Jeg tager hatten af for de teatre, som har brugt deres anmeldelser som konstruktiv kritik, Det bør vække eftertanke hos anmeldere, som i deres anmeldelser falder for fristelsen til rive mindre gode forestillinger fra hinanden, fordi det er underholdende læsning, Teateravisen er ikke et dagblad, men et fagblad og skal ikke underholde, så husk at jeres anmeldelser er vigtige ikke kun for formidlerne, men også for de anmeldte teatres kunstneriske udvikling.

Rent fagligt ville det også være en befrielse med flere spørgsmål til anmeldelserne i stedet for anmeldelser af dem, som ofte kommer til at fremstå patetisk. Men da godt teater i mine øjne netop stiller spørgsmål, er det måske der hunden ligger begravet...

Kunstdebatten skal da fortsætte også når Pia Kjærsgaard bliver kulturminister efter næste valg (måske især når det sker), men jeg synes det ville klæde debatten, at debatørerne og Teateravisen vurderer nyhedsværdi, relevans og især længden af de enkelte debatindlæg lidt nøjere. 

I Teater DanneBro glæder vi os til vores første anmeldelse i teateravisen og til at stille et hav af spørgsmål om alt det ved anmeldelsen, vi ikke forstår. Måske lidt frelst, men når man som ny kommer fra mørket, er selv én enkelt stjerne bedre end slet ingen. 

Jeppe Knudsen Grinderslev er teaterleder og instruktør på Teater DanneBro