DEBAT
12-05-2013
06-05-2013
27-04-2013
26-04-2013
23-04-2013
22-04-2013
Debatindlæg kan kun sendes pr. mail til: red@teateravisen.dk
Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise eller forkorte indlæg. Indlæg lægges på debatsiden i kronologisk rækkefølge så hurtigt som muligt.

’Og hvad sker der så?’ - set fra et pædagogisk perspektiv

18-05-2012

Daginstitutionsleder Kimie Jensen kommenterer Henrik Lydings anmeldelse af Teatret Blaus forestilling, ’Og hvad sker der så?’:

 

80 børn sad med store øjne, og smil i hele ansigtet, tilstede i forestillingen alle 35 minutter den varede, da de var på rejse med Jannik og Heidi, rumhunden, sørøverkaptajnen og den smukke havets dronning.

Det at blive taget med på en hemmelig rejse, var bare spændende, og det var helt lige meget, hvorfor den var hemmelig, børnene var med, det var det vigtige. Og hvor var det heldigt, at der i kufferten var lige det de skulle bruge for at komme videre. Den var magisk ligesom Pelles næb i historien om Rasmus Klump.

Jo der var flere spændende ting i kufferten, men nej dem så vi ikke. Her var plads til fantasi om flere lege, og efter forestillingen fandt børnene deres helt egen kuffert med hemmelige ting.

At der på scenen kun var to kufferter og to meget levende og nærværende skuspillere gjorde, at børnene var netop der, hvor de skulle være: I historien sammen med Jannik og Heidi.

Der blev gyst, pruttet og kysset sammen med rumhunden, aben og skildpadden. Ja de kan købes i BR og hvilket under er det ikke for et barn, netop at finde rumhunden i BR næste gang, der skal shoppes legetøj.

Handler gode oplevelser for børn om dyr design eller flot senografi? Skal der altid være en dybere mening med det, vi viser vores børn? Er det ikke nok en gang imellem at give en god oplevelse, en oplevelse som børnene netop kan genkende fra deres egen leg??? At forestillingen også indeholder en flot bog og en lyd-cd, børnene kan se og høre igen og igen, melder anmeldelsen ikke noget om..

Det at turde gå ind i barnets verden og deres måde at lege på, er noget alle pædagoger kan, men nu sad pædagogen sammen med barnet og så deres egen leg og oplevelse sammen udefra og fik nu energi og inspiration til at tage ’Hvad sker der så?’ med ind i den næste leg og næste leg, og ja: Kufferten må godt indeholde ting, der sætter legen i en bestemt retning, den må ganske rigtig også være uforudsigelig. I sidste ende er det dem, der leger, der bestemmer, hvad der er i...

Er en god forestilling for børn fyldt med dyr scenografi og flotte ord? Ja, nogle gange, men her er det netop det,at det ikke er der, der gør, at der opstår noget ganske særligt mellem barn og skuespiller.

Så selv i disse økonomisk betrængte tider kan man roligt lægge penge i Teatret Blau, her er du sikker på at få en forestilling, der ’bare’ er en super hyggelig og god oplevelse for børnene, og keder de voksne sig eller mangler lidt design, så er det bare ærgerligt, her er det nemlig børn, der spilles for.

Kimie Jensen, daginstitutionsleder, Børnehuset Bastionen i Ringsted

FLERE DEBATINDLÆG
12-05-2013
06-05-2013
27-04-2013
26-04-2013
23-04-2013
22-04-2013
18-03-2013
22-02-2013
20-02-2013
06-02-2013
08-01-2013
29-12-2012
28-12-2012
18-11-2012
31-10-2012
14-10-2012
12-10-2012
10-10-2012
26-09-2012
23-09-2012
18-09-2012
20-06-2012
15-06-2012
14-06-2012
13-06-2012
12-06-2012
08-06-2012
07-06-2012
30-05-2012
27-05-2012
23-05-2012
30-04-2012
25-04-2012
21-03-2012
15-03-2012
14-02-2012
10-02-2012
07-02-2012
04-02-2012
20-10-2011
12-10-2011
05-10-2011
01-10-2011
28-09-2011
23-09-2011
31-08-2011
29-08-2011
11-08-2011
06-06-2011
29-05-2011
18-05-2011
29-04-2011
19-04-2011
15-04-2011
12-04-2011
08-04-2011
03-04-2011
24-03-2011
16-03-2011
13-01-2011
17-12-2010
06-12-2010
13-10-2010
04-10-2010
13-09-2010
27-07-2010
17-04-2010
15-04-2010
01-03-2010
24-11-2009
15-11-2009
20-09-2009
03-09-2009
20-08-2009
18-08-2009
03-06-2009
15-05-2009
09-03-2009
10-02-2009
16-12-2008
28-11-2008
25-11-2008
24-11-2008
18-11-2008
11-11-2008
11-11-2008
10-10-2008
01-10-2008
25-09-2008
25-09-2008
Flere anmeldelser