’Og hvad sker der så?’ - set fra et pædagogisk perspektiv

Daginstitutionsleder Kimie Jensen kommenterer Henrik Lydings anmeldelse af Teatret Blaus forestilling, ’Og hvad sker der så?’:

80 børn sad med store øjne, og smil i hele ansigtet, tilstede i forestillingen alle 35 minutter den varede, da de var på rejse med Jannik og Heidi, rumhunden, sørøverkaptajnen og den smukke havets dronning.

Det at blive taget med på en hemmelig rejse, var bare spændende, og det var helt lige meget, hvorfor den var hemmelig, børnene var med, det var det vigtige. Og hvor var det heldigt, at der i kufferten var lige det de skulle bruge for at komme videre. Den var magisk ligesom Pelles næb i historien om Rasmus Klump.

Jo der var flere spændende ting i kufferten, men nej dem så vi ikke. Her var plads til fantasi om flere lege, og efter forestillingen fandt børnene deres helt egen kuffert med hemmelige ting.

At der på scenen kun var to kufferter og to meget levende og nærværende skuspillere gjorde, at børnene var netop der, hvor de skulle være: I historien sammen med Jannik og Heidi.

Der blev gyst, pruttet og kysset sammen med rumhunden, aben og skildpadden. Ja de kan købes i BR og hvilket under er det ikke for et barn, netop at finde rumhunden i BR næste gang, der skal shoppes legetøj.

Handler gode oplevelser for børn om dyr design eller flot senografi? Skal der altid være en dybere mening med det, vi viser vores børn? Er det ikke nok en gang imellem at give en god oplevelse, en oplevelse som børnene netop kan genkende fra deres egen leg??? At forestillingen også indeholder en flot bog og en lyd-cd, børnene kan se og høre igen og igen, melder anmeldelsen ikke noget om..

Det at turde gå ind i barnets verden og deres måde at lege på, er noget alle pædagoger kan, men nu sad pædagogen sammen med barnet og så deres egen leg og oplevelse sammen udefra og fik nu energi og inspiration til at tage ’Hvad sker der så?’ med ind i den næste leg og næste leg, og ja: Kufferten må godt indeholde ting, der sætter legen i en bestemt retning, den må ganske rigtig også være uforudsigelig. I sidste ende er det dem, der leger, der bestemmer, hvad der er i...

Er en god forestilling for børn fyldt med dyr scenografi og flotte ord? Ja, nogle gange, men her er det netop det,at det ikke er der, der gør, at der opstår noget ganske særligt mellem barn og skuespiller.

Så selv i disse økonomisk betrængte tider kan man roligt lægge penge i Teatret Blau, her er du sikker på at få en forestilling, der ’bare’ er en super hyggelig og god oplevelse for børnene, og keder de voksne sig eller mangler lidt design, så er det bare ærgerligt, her er det nemlig børn, der spilles for.

Kimie Jensen, daginstitutionsleder, Børnehuset Bastionen i Ringsted