DEBAT
12-05-2013
06-05-2013
27-04-2013
26-04-2013
23-04-2013
22-04-2013

Dansk Rakkerpak: Gnavne gamle mænd

Niels Peter Kløft, Le Münster-Swendsen og Søren Møller Petersen har formummet sig bag hentehår, friluftsgebis m.v. i Dansk Rakkerpaks nyeste udspil. Foto: Tomas Bertelsen

Golf er golf og kvinder er kvinder!

07-06-2011
Og skulle de to mødes, så kan du godt belave dig på – det værste! Dansk Rakkerpak lever i sandhed op til sit navn.
FAKTA
Dansk Rakkerpak: Gnavne gamle mænd -

Idé og concept: Grønne & Kløft. Instruktør og forfatter: Niels Grønne. Scenografi: Christian Q. Clausen. Med: Niels Peter Kløft, Le Münster-Swendsen og Søren Møller Petersen. Komponist: Mikael Fritze. Kostumer: Malene Bjelke. Aldersgruppe: 6 år og op. Set i april på  Festival 2011 i Randers. Turneforestilling. Spiller 19. juni-8. juli på Israels Plads v. Ørstedsparken i København, ti-fre. kl. 19, lø-søn kl. 16 m. gratis adgang. Siden turne i Danmark. www.danskrakkerpak.dk

Dansk Rakkerpak har sin helt egen position i dansk teater for børn og unge – og også voksne for den sags skyld. Denne gang tager de os med helt der ud, hvor selv klicheerne vender. Og for at sige det lige ud: Det er en fest! 

Selvfølgelig er det et spørgsmål om smag og behag, men er man til slapstick og løjer kan man næppe forlange mere end 'Gnavne gamle mænd'.

For det første har de en hel historie at fortælle, med begyndelse og slut, og det hænger sammen!, og for det andet er det veloplagt leveret med både glimt i øjet og præcise skuespillerpræstationer.

Grumpy old men

Inspirationen er helt klart hentet fra filmen med Jack Lemmon og Walter Matthaus. To ældre herrer, som elsker at hade hinanden, som lever i konstant konkurrence med hinanden - og som ikke kan undvære hinanden.

I dette tilfælde to pensionerede golfentusiaster med entusiasme og sejrsambitioner og nul tolerance i forhold til at tabe tvekampene. Men større er manddomskraften ikke, end at de holder sig til minigolf, og helst hole-in-one. Så slipper man for at gå alle de mange skridt hen til hullet og slå det ekstra slag.

Så! Midt i det rituelle golf-foretagende slippes der en tikkende bombe løs. En velholdt kvinde, en stavgængerske, ankommer, og så får tvekampen nye dimensioner. Hvem vinder kvindens gunst, hvem kan opvise de fineste golf-finesser, hvem har de mest interessante sygdomme, hvem er den mest charmantiserede og forlokkende? Og hvem har den bedste paryk?

Kampen bølger frem og tilbage - først den ene, så den anden får hvile ved kvindens bløde bryst(er) - først den anden, så den ene får skænket kaffe af stavgængerskens generøse termokande. Og der er ingen ende på, hvilke fantastiske sygdomme og ildebefindender de to herrer kommer op med for at appellere til hendes medlidenhed og omsorg.

Helt ærligt: Jeg kan ikke stå for det opkomme af løjer og ideer, som Dansk Rakkerpak generøst øser af. Det er det rene vrøvl, den rene galskab, det er langt ude på overdrevet, og det er afsindig morsomt. Jeg kender ingen, der som Rakkerpakket kan vælte klicheerne hen. hvor de bliver parodier på sig selv.

Behersker spillestilen

Gennem årene har Dansk Rakkerpak oparbejdet en spillestil, som de er kommet til at beherske nærmest til fuldkommenhed. I alt det anarkistiske fjolleri er der en præcision, som yder de vanvittige situationer fyldest. Niels Peter Kløft og Søren Møller Petersen illuderer strålende de gnavne gamle mænd, og Le Münster-Swendsen gør den yppige stavgænger med friluftsgebisset til et attråværdigt og udfordrende trofæ for de håbløst forældede hanekyllinger.

Jeg morede mig kosteligt til forestillingen, og det gjorde sandelig også publikum rundt mig - store som små. Om det ikke er den store kunst, så er det fand'me overskud og god underholdning. Hele vejen frem til den afsluttende fælles Jenka.

Af: Janken Varden
FLERE ANMELDELSER
1234567891011121314151617181920

20-05-2013

18-05-2013

16-05-2013

14-05-2013

12-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

07-05-2013

05-05-2013

03-05-2013

01-05-2013

29-04-2013

27-04-2013

25-04-2013

23-04-2013

19-04-2013

17-04-2013

15-04-2013

12-04-2013

09-04-2013

07-04-2013

03-04-2013

29-03-2013

25-03-2013

22-03-2013

20-03-2013

18-03-2013

14-03-2013

Flere anmeldelser